Sms-løsning inviterer TV2s seere med til quiz
Fra passive modtagere til aktive medspillere. Det var tanken, da TV2 i august 2007 præsenterede et nyt sms-system i quiz-showet ”Hvem vil være millionær?”. Satsningen får programmet til at nærme sig interaktivt tv, og teknikken er yderst avanceret. Det er der bare ingen, der ser, for enkelthed er kodeordet – både for TV2 og for seerne.
”Konceptet er lavet så elegant, at det ikke er noget, der kan genere seeren. Det er ikke en konkurrence, der er lagt kunstigt ind. Vi har altid haft det sådan, at implementeringen ikke måtte gå ud over programmets kvalitet. Derfor er sms- integrationen lavet sådan, at den kun har betydning for de personer, der gerne vil være med,” fortæller Mobile Manager Jan Hoffmann fra TV2 Net om det nye element i ”Hvem vil være millionær?”, som gør det muligt for seerne at stemme med på quiz-spørgsmålene. Ved at sende sms’er hjemme fra stuerne, kan seerne samtidigt også deltage i konkurrencen om 10.000 kroner.
En skræddersyet løsning
TV2 valgte Unwire til at levere en skræddersyet løsning, der er funderet på et såkaldt EventVoting Modul. Modulet overvåger, hvordan sms-trafikken udvikler sig, og det sørger at tage højde for, om deltagerne i studiet vælger at bruge livlinjer eller ej. Unwires løsning håndterer herudover også betaling fra – og information til kunderne.

”Vi har oplevet Unwires ekspertise som meget stærk. De er meget professionelle og ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan,” forklarer Jan Hoffmann og tilføjer, at det jo i sidste ende er seerens oplevelse det drejer sig om: ”Med hensyn til løsningen, så har vi endnu ikke på noget tidspunkt oplevet svigt i teknologien under nogen af vores udsendelser. Og det er helt afgørende, at der ikke kommer kundeklager. Alt skal fungere stabilt og problemfrit, og det må man sige, at denne løsning har gjort”.
Kompetent og konstruktivt
Der er ikke mangel på teknisk kompetence hos TV2, men Unwire har alligevel formået imponere holdet bag produktionen.
”Det er en meget kompliceret opgave, der er blevet lavet for os. Alligevel fremstår den enkelt, når den kommer på fjernsyn. Og kunsten jo at få ting til at se enkle ud”, fortæller Jan Hoffmann. Ideudviklingen var ligeledes en god oplevelse for begge parter: ”Det har været et godt samarbejde. I vores samarbejde har det altid handlet om at komme videre og at få tingene løst. Det er meget sjældent, at man oplever så gode samarbejdsrelationer. Det er faktisk, hvad man kan kalde en lykkelig historie.”


