Få nye kunder med mobilen

mPayment er et redskab, der gør det muligt for virksomheder at nå nye kunder og skabe mersalg hos de eksisterende. Salgsdirektør i Unwire, Mikkel Børve, giver her nogle praktiske råd til virksomheder, der overvejer mPayment. Bl.a. fortæller han, hvordan virksomhederne sikrer, at alle deres kunder kan bruge løsningen – uanset hvilken mobiltelefon eller teleselskab de har.

”Mange virksomheder ser muligheder i mPayment, fordi mobile betalingsløsninger skaber fordele for både virksomhederne og kunderne. Kunderne slipper for at skulle have kontanter eller dankort op af lommen, og det giver virksomhederne mulighed for at tiltrække nye kunder og skabe mersalg hos de eksisterende. Derudover giver mPayment virksomhederne mulighed for at fjerne de udgifter, der er forbundet med at håndtere kontanter,” siger salgsdirektør i Unwire Mikkel Børve.

Han fortæller, at mPayment er blevet modtaget med stor interesse hos mange virksomheder i Norden, og at Unwire ofte bliver mødt med spørgsmål om, hvad det kræver at lancere en mPayment løsning.

”Vi har allerede hjulpet flere virksomheder i Norden med at sætte en mPayment løsning op. Virksomhederne kommer typisk til os, fordi de gerne vil have udformet den tekniske løsning. Men også fordi de gerne vil være sikre på, at alle deres kunder kan bruge løsningen, uanset om de har en iPhone eller en Nokia, og uanset om de fx har Telia eller Telenor som teleselskab,” siger Mikkel Børve.

Alle teleselskaber skal være med
En mPayment løsning skal nemlig understøttes af alle teleselskaberne, hvis alle kunderne skal kunne bruge løsningen. Det er derfor nødvendigt at lave en aftale med hvert enkelt teleselskab, og den rolle påtager Unwire sig ofte:

”Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde med teleselskaberne og har en god kontakt til dem. Derfor kan vi på vegne af kunden indgå en aftale med alle teleselskaberne. Dermed slipper virksomhederne for at skulle forholde sig til dette aspekt, og løsningen kan hurtigere blive lanceret. Faktisk behøver det ikke at tage mere end to ugers tid at etablere en mPayment løsning,” siger Mikkel Børve.

For nogle virksomheder vil der imidlertid også være behov for at udarbejde nogle applikationer til deres automater, førend løsningen kan tages i brug. Hvis en colaautomat eksempelvis skal kunne sælge cola over sms-betaling, skal colaautomaten først konfigureres. Det kan kræve lidt ekstra tid end blot de 14 dage.

Information til kunderne
Virksomhederne står selv for at konfigurere deres eget udstyr som fx automater, mens Unwire til gengæld står for selve den tekniske opsætning af mPayment løsningen. Og så rådgiver Unwire i øvrigt virksomhederne om, hvordan de overholder lovgivningen på området:

”De fleste lande har lovgivning, der stiller krav om, at kunderne informeres om købsbetingelserne, når de foretager et køb over mobilen. Vi kender de lovmæssige rammer i alle de lande, hvor vi opererer, og derfor kan vi rådgive kunderne om, hvilke krav de skal være opmærksomme på at overholde,” siger Mikkel Børve.

Vidste du at...

  • Unwire er Nordens største leverandør af innovative mobilløsninger til virksomheder i Europa.

  • Unwire er specialiseret i at udvikle mobile forretningsmuligheder, og Unwire sørger for, at virksomhedernes mobilindhold kan anvendes sikkert og stabilt på tværs af teleoperatørernes mobilnet

  • Unwire er danskejet og har i dag over 100 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Ukraine.
Læs mere

Unwires nyhedsbrev indeholder informationer om nye tendenser inden for mobile services, samt aktuelle kunde cases og nye løsninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret om nye tendenser, aktuelle kunde cases og nye løsninger.

E-mail adresse

Afmeld nyhedsbrev


Afmeld nyhedsbrev

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, så indtast din e-mail adressen nedenfor.

E-mail adresse:
Referencer

  • Storstockholms Lokaltrafik
  • Movia
  • DSB
  • TDC
  • DR
  • TV2
  • TV4
  • Danske Spil
  • Post Danmark
  • JP / Politiken
  • Berlingske Media
  • Nordea
  • Jyske Bank
Se cases