Nordjyske sms billetter

Nordjyllands Trafikselskab har med stor succes lanceret et sms-billet-system i hele regionen. Løsningen kom i luften på under 30 dage, takket været Unwires nye standardløsning m-Ticket, som desuden giver medarbejdere i NT mulighed for selv at oprette nye produkter og kampagner i systemet. Markedsføringen af den nye service kombineret med et par hurtige kampagnetilbud har medført, at nordjyderne har taget det nye system til sig på rekordtid.

Det skal være let at tage bussen
Marketingkoordinator hos Nordjyllands Trafikselskab, Gine Monrad Petersen, fortæller: – Vi greb markedsføringen af selve sms-billetten noget utraditionelt an. Vores udgangspunkt var, at vores egen gamle farmor skal kunne finde ud af at købe en sms-billet. Vi hyrede derfor et hold pensionister og gav dem en grundig instruktion i hvordan systemet fungerer. På premieredagen var de alle på gaden og hjalp ved busstoppesteder og på stationer. Udover en massiv pressedækning satte indsatsen også gang i sms-billetsalget på den første dag, fortæller Gine Monrad Petersen.

Markedsføringen af sms-billet bestod desuden af plakater ved stoppestederne, flyers på stationer, i busser og tog samt en grundig vejledning og takst-beregner på NTs hjemmeside. I samarbejde med Unwire udviklede NT desuden et hjælpesystem, så du blot sender en sms til 1271 med teksten HVORDAN. Herefter modtager du en sms med grundig vejledning i at købe en sms-billet.

Hjemmelavede kampagner?
Gine Monrad Petersen forklarer: – En af fordelene ved m-Ticket er, at vi hurtigt selv kan oprette nye produkter og kampagner og på den måde understøtte vores salgsarbejde på en enkel og billig måde. I hele julemåneden tilbyder vi således billetter til 30 kr. til alle julenatbusser, uanset rejsens længde. Du skal blot sende JUL til 1271. Og det tog os fem minutter at sætte dette nye produkt op i systemet! Siden er der kommet andre kampagner til på opfordring fra vores samarbejdspartnere. I samarbejde med Aalborg Kommune, tilbyder vi fx gratis transport via sms-billet til uddannelsesinstitutionernes fælles uddannelsesdag.

I løbet af 2010 vil Nordjyllands Trafikselskab lancere en mobilportal, hvor brugere kan hente alle rejseinformationer. – Vi er meget interesserede i at få en betalingsløsning bygget ind i mobilportalen, så vores kunder får adgang til en samlet service via deres mobil, slutter Gine Monrad Petersen.

INFORMATION


Til denne løsning brugte vi:
Om Nordjylland Trafikselskab
Nordjyllands Trafikselskab (NT) fastlægger ruter og køreplaner for de regionale busser i Region Nordjylland. NT er orienteret mod den daglige pendlertrafik, men vil også udvikle nye transporttilbud rettet mod kultur og oplevelser i hele regionen.
Se også www.nordjyllandstrafikselskab.dk


FOKUS PÅ

Banner_nyhedsbrev

Unwires nyhedsbrev indeholder informationer om nye tendenser inden for mobile services, samt aktuelle kunde cases og nye løsninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret om nye tendenser, aktuelle kunde cases og nye løsninger.

E-mail adresse

Afmeld nyhedsbrev


Afmeld nyhedsbrev

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, så indtast din e-mail adressen nedenfor.

E-mail adresse: