Tag din bank med overalt

SDC, Skandinavisk Data Center, er nu i luften med en ægte mobil bankløsning til en række danske, norske og svenske banker og sparekasser. Og sikkerheden er fuldt på højde med sikkerheden i pengeinstitutternes netbanker.

I Danmark er Lån & Spar Bank et af de første landsdækkende pengeinstitutter, som nu tilbyder deres kunder den mobile bank. Alle bankens kunder kan tilmelde sig Mobilbank og via mobilen overføre penge, betale regninger, se kontooversigter og følge bevægelser på deres konti. Kort sagt – samme basisfunktionalitet som i deres netbank.

Mobilbank virker på de fleste mobiltelefoner
Ole Bruhn Kyhnæb er ansvarlig for udvikling af kundeportaler i SDC og har således også haft ansvaret for Mobilbank, som blandt andet Lån & Spar Banks kunder har taget rigtig godt imod. I den kommende tid vil SDCs øvrige banker og sparekasser i Danmark, Norge og Sverige også tilbyde løsningen til deres kunder fuldt ud. I øjeblikket kører Mobilbank i pilotprojekter for en række udvalgte kunder.

"Det har været et spændende pioner-arbejde at udvikle Mobilbank. Vi har gjort os grundige overvejelser omkring sikkerheden. Samtidig har det været vigtigt for os, at så mange af vores kunder som muligt skulle have mulighed for at benytte Mobilbank på deres mobiltelefon" fortæller Ole Bruhn Kyhnæb. Det har ført til, at Mobilbank kan køre på 2.675 forskellige modeller. Unwire har virkelig lagt sig i selen for at få alle modeller, der er under 3 år gamle, med i løsningen.

Det er let at være med
Siden Mobilbank gik i luften, har SDCs kundesupport kun modtaget ganske få henvendelser. – Det tolker vi som et yderst positivt tegn på, at Lån & Spar Banks kunder har taget løsningen til sig uden problemer, siger Ole Bruhn Kyhnæb. I første omgang har vi aftalt med Unwire, at de tilbyder secondline support på Mobilbank efter behov. Men så vidt jeg ved, har vi heller ikke haft brug for denne service. Det er dejligt at konstatere, at det funker!

Mobilbank, der tilbydes alle SDCs pengeinstitutter i Danmark, er udviklet af SDC og Unwire. SDC er et full-service it-center for mindre og mellemstore pengeinstitutter i Norden. Kundekredsen omfatter mere end 140 danske, norske og svenske pengeinstitutter, som også er ejere af SDC.

INFORMATION

SDC
Til denne løsning brugte vi:
Om SDC
Skandinavisk Data Center er et full-service it-center for mindre og mellemstore pengeinstitutter i Norden. Kundekredsen omfatter mere end 140 danske, norske og svenske pengeinstitutter, som også er ejere af SDC. SDC-koncernen løser it-opgaver, der understøtter de nordiske kunders forretningsudvikling og øger deres konkurrenceevne gennem vedligeholdelse, drift og fællesindkøb af it-løsninger til den finansielle sektor.
Se også www.skandinaviskdatacenter.dk


FOKUS PÅ

Banner_nyhedsbrev

Unwires nyhedsbrev indeholder informationer om nye tendenser inden for mobile services, samt aktuelle kunde cases og nye løsninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret om nye tendenser, aktuelle kunde cases og nye løsninger.

E-mail adresse

Afmeld nyhedsbrev


Afmeld nyhedsbrev

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, så indtast din e-mail adressen nedenfor.

E-mail adresse: